Butik

Handelsbetingelser

Hvem sælger?

Betalingen håndteres af Tebex Limited, som er forhandler (merchant of record) af alle køb i butikken. Tebex' egne købsbetingelser gælder derfor for selve betalingen, kvitteringen og moms.

Hvad køber du?

Du køber digitale fordele på MM Community-serverne (play.mm-community.dk), fx ranks og nøgler. De leveres automatisk i spillet til den Minecraft-konto, du har koblet til din Discord. Købet har ingen værdi uden for serveren og kan ikke veksles til penge.

Fortrydelsesret

Digitalt indhold leveres med det samme. Når du gennemfører købet, accepterer du, at leveringen starter med det samme, og at fortrydelsesretten derfor bortfalder. Er noget gået galt med leveringen, så skriv til os - vi løser det.

Regler og ban

Køb giver ikke ret til at bryde reglerne. Bliver du bannet for regelbrud, refunderes købet ikke. Chargebacks (tilbageførsel af betaling) medfører ban.

Ændringer

Vi udvikler hele tiden serverne. Fordelene ved en rang kan blive justeret, men vi fjerner ikke en købt rang uden grund.

Mojang

MM Community er ikke tilknyttet Mojang AB eller Microsoft. Alle køb følger Minecrafts retningslinjer.

Kontakt

Spørgsmål eller problemer med et køb? Lav en support-ticket på vores Discord.

Cookies og data

Vi bruger kun én nødvendig cookie, der holder dig logget ind med Discord (30 dage). Vi gemmer dit Discord-id og hvilken Minecraft-konto du har koblet - intet andet. Ingen tracking eller reklamer.